Internettet er grundlæggende et stort netværk af computere hvor der kan sendes information fra enhver computer til enhver anden computer. Nogle af computerne kan betegnes som klienter mens andre kan betegnes som servere.
Klienter En klient er for eksempel din egen computer når du surfer på Internettet eller læser din E-mail.
Servere En server er en computer der stiller en eller flere tjenester til rådighed. Sådanne tjenester kan eksempelvis være e-mail, hjemmesider, fildeling mm.
I denne vejledning fokuseres på servere der serverer hjemmesider hvilket også kaldes en webserver.
Kommunikation
Når du eksempelvis besøger en hjemmeside på Internettet sker det ved at din maskine kommunikerer med den server hjemmesiden ligger på.
Når du trykker retur i adresselinjen eller klikker på et link sendes således en forespørgelse ud på internettet. Serveren modtager et andet sted på internettet forespørgslen og sender derefter siden tilbage til dig. Dette gentager sig hver gang du klikker på et nyt link eller skriver en ny adresse ind i adresselinjen.
Man kan sammenligne dette med situationen i en restaurant. I restauranten kan kunderne ses som klienter mens kokken kan ses som serveren. Tjeneren kan ses som internettet og er den der transporterer bestillinger og mad frem og tilbage mellem kunden og køkkenet.
Numre, navne og adresser
Når to computere på Internettet skal snakke sammen skal de kunne identificere hinanden. Derfor har alle computere et unikt nummer kaldet et IP-nummer. IP står for "Internet protocol" og er det "sprog" der snakkes på Internettet. Et eksempel på et IP-nummer er: 192.234.45.156.
Det er dog for svært for almindelige mennesker at huske disse numre. Derfor findes de såkaldte domænenavne der kan bruges istedet for numrene. Når man som oftest tilgår en hjemmeside med et domænenavn bliver dette automatisk oversat til IP-nummeret.
Vores focus er på brugeroplevelse og design. Vi leder altid efter
den mest enkle og essentielle løsning. Vi tror på at maskinen skal
arbejde for mennesket. Vi mener at viden bør være frit
og tilgængeligt for alle. Vi håber du er enig :-)